Aktuelt

Fakta om PCB

PCB hører ikke hjemme i slam

 
Fortidens synder indhenter os, når det drejer sig om PCB. PCB er et stof, som kræver, at vi globalt handler med omtanke og undgår unødig øget spredning til vort miljø. Formålet med denne skrivelse er at stille skarpt på problematikken om PCB.
 
PCB
Man har siden 70’erne vidst, at PCB er farligt – i 1976 blev det tilmed forbudt at anvende stoffet. Det er ikke akut giftigt, men er farligt, da det er fedtopløseligt og opkoncentreres i fedtvæv og dermed ophobes i fødekæden ligesom f.eks. dioxin og DDT.
 
PCB findes alle steder på jorden. På Arktis kan det spores i luften, almindelig byluft indeholder typisk 1-10 nanogram/m3, og i Taipei i Taiwan, som er blandt de mest forurenede storby, er der 0,51 mg/kg i jorden. Til sammenligning ligger de tyske grænseværdier for slam på 0,2 mg/kg TS. Teknologien inden for analyse af problemstoffer har været igennem en rivende udvikling. I dag kan vi analysere for alt og identificere stoffer og koncentrationer, der er en million gange lavere, end det vi tidligere har kunnet analysere efter.
 
Fortsat risiko fra spredningskilderne
Da PCB ikke længere produceres eller anvendes, er mængden af PCB i jordens kredsløb i dag relativ konstant. Men man skal dog være opmærksom på, at der stadig eksisterer spredningskilder, som kan resultere i en øget forurening, hvis restprodukterne ikke behandles rigtigt. Disse kilder vil typisk være nogle af de steder, hvor PCB blev anvendt i produkter med en lang levetid og først nu er ved at skulle nedbrydes/recirkuleres. Det drejer sig f.eks. om byggerier fra 1950-1976, gamle elektriske komponenter som f.eks. transformerstationer og isolerede maskindele fra industrianlæg. En anden mulig kilde til PCB forurening er perkolat fra lossepladser. 
 
Derfor skal PCB stoppes ved spredningskilderne – hvor der kan være tale om store punktbelastninger, og ikke i slutningen af ”affaldsbehandlingsprocessen”, hvor det kan ødelægge mulighederne for genanvendelse eller gøre oprensning/håndtering af affaldet/slammet vanskelig og dyr.
 
Spildevand
I normalt spildevand findes der ekstremt små mængder PCB. Baggrunden er, at det ikke findes i de stoffer, vi omgiver os med, og de små mængder, der indtages med fødevarer (især fedtholdige rovfisk), bliver for størstedelens vedkommende ophobet i vores fedtvæv og frigives først ved livets ophør. 
 
Vi mener, at vi skal rette den største fokus på de områder, hvor vi har den største koncentration og risiko for PCB, frem for kun at fokusere på spildevandsslam. Ellers er der en stor risiko for, at vi ikke tager hånd om spredningskilderne og dermed en øget forurening som følge heraf.
 
I forhold til den medie opmærksomhed, der har været omkring PCB i spildevand, frygter vi, at datagrundlag, som er anvendt i argumentationen, er meget tyndt – ingen kan eller vil kommentere på de nævnte PCB-analyser foretaget på slam, der er kørt til Tyskland. Det er vanskeligt at vurdere sikkerheden og troværdigheden, når vi ikke ved; hvilket anlæg slammet kommer fra og hvad forhistorien er for det pågældende slam. Vi ved ikke, om analyserne stammer fra slam, der ikke kan overholde de danske krav til genanvendelse. Som bekendt køres en del slam til genanvendelse i Tyskland, som ikke er fundet egnet til genanvendelse i Danmark. 

Dansk vurdering af PCB
Gennem de sidste 10 år har KomTek Miljø A/S haft fokus på at minimere risikoen ved genanvendelse af
slam og andre organiske restprodukter. I denne periode har vi aldrig kunnet identificere, at der var en risiko
mht. PCB. Vi har tillid til de danske myndigheders krav og samtidig har alle tidligere risikovurderinger fra både national og international forskning ikke peget på risiko i den retning.
 
  • Senest i 2009 har Norge lavet en meget stor risikovurdering ”Risk assessment of contaminants in sewage sludge applied on Norwegian soils”, hvor der også er kigget på PCB og den generelle vurdering er, at slam med stor sikkerhed kan anvendes på landbrugsjord.
  • BGORJ (Brancheforeningen for genanvendelse af organiske restprodukter til jordbrugsformål) har i 2010 opdateret deres hvidbog vedrørende genanvendelse af slam, og her var der heller ingen lamper, der blinkede hverken gult eller rødt.
 
I Danmark ved vi, at PCB er blevet vurderet af Miljøstyrelsen i samarbejde med diverse forskningsinstitutioner i forhold til slamhåndtering. Det blev vurderet, at der ikke var en relevant risiko. Men i modsætning til de fleste andre lande besluttede Danmark at indføre grænseværdier for flere andre miljøfremmede stoffer. Hvilket betyder, at vi i dag har nogle af de strengeste krav i verden for slam og andre organiske restprodukter, som skal genanvendes til jordbrugsformål.    
 
Slam som ressource
Hele den nuværende debat viser, at vort budskab gennem flere år, om at genanvende slam, ikke burde være en enten-eller diskussion. KomTek Miljø A/S mener, at al genanvendelse skal ske med hensyntagen til:
  • det enkelte areals følsomhed, f.eks. OSD-områder og særlige vandindvindingsområder
  • hvorledes slammet er oparbejdet, f.eks. komposteret, biogasset, slammineraliseret eller ikke behandlet
  • det enkelte renseanlægs opland, f.eks. kritisk industri eller stort hospital i oplandet
og selvfølgelig skal der tages de nødvendige analyser af slammet.
 
KomTek har gennem de sidste 3 år arbejdet sammen med en række kommuner og forskningsinstitutioner om projekt Biosafe. Projektet har til formål at kigge på blandt andet komposteringens evne til at nedbryde morgendagens problemstoffer. PCB har aldrig været på dagsordenen i den forbindelse jf. de ovenstående afsnit. Men på baggrund af de senere dages debat vil vi igangsætte en analyserække, som belyser, om der måtte være et problem, der tidligere ikke har været identificeret. Eller om hele debatten bare er ”propaganda” for at brænde slam og ikke udnytte de næringsstofressourcer, der er i slammet.
 
Vi mener fortsat at genanvendelse af organiske restprodukter som f.eks. slam, som en gødnings- og kulstof kilde i landbruget, er en vigtig måde at udnytte vores essentielle og stærkt begrænsede næringsstoffer på.
 
KomTek Miljø A/S appellerer til, at der stilles skarpt på spredningskilderne for PCB, som f.eks. byggerier fra 1950-1976 og gamle elektriske komponenter. For at følge udviklingen inden for spildevandsslam og undersøge muligheden for at nedbryde eventuel PCB iværksætter KomTek Miljø A/S undersøgelser, der klarlægger PCB indholdet i spildevandsslam samt efter kompostering.
 

Fakta om PCB
PCB er polyklorerede bifenyler, som kemisk består af to aromatiske ringe med en eller flere klor
koblet på. Stoffet har været brugt i elektronikindustrien og inden for byggeri pga. dets gode
isoleringsevne, lange holdbarhed, lav brændbarhed og egenskaber som kølemiddel. PCB
har været anvendt fra 1950’erne, og frem til det blev forbudt i 1976.
 



Tilbage