Aktuelt

16.09.2009 Nyt koncept og priser for modtagelse af træ, rødder og grene til behandling.

Efter længere tids planlægning og bygning af et nyt behandlingsanlæg har KomTek nu fået et anlæg, der hurtigt og meget effektivt sorterer træ, rødder og grene i op til 7 fraktioner. Det betyder, at vi fremover kan producere biobrændsel fra alt det  "biomateriale", der modtages.

 

Nu kan vi producere biobrændsel af det, som normalt "bare" blev komposteret tidligere. Det giver flere fordele, f.eks. at der fås en ny CO2 neutral energikilde. Men det vigtigste for jer som vore kunder er nok, at vi sænker prisen til et hidtil uhørt lavt niveau. Pr. 1. oktober 2009 bliver det billigere og næsten gratis, jo mere godt træ, der afleveres.

 

Fremover vil vi modtage og afregne på følgende måder:

 

  •  Normalt have-park affald, dvs. med et stort indhold af græs, hækklip, ukrudt, små kviste, stråtag og grøde   fra søoprens vil blive afregnet efter tonspris som i dag.

              Ny pris pr. 1. oktober 2009 .....  150 kr/ton

 

  • Let HPA, dvs. læs med større grene og måske hele stammer, bliver afregnet til en pris pr. læs samt en tillægspris, hvis vægten på læsset bliver for stor.

              Pris pr. læs kr. 500,00               

             Tillæg for mere end 14 ton/læs 20 kr/ton

             Tillæg for mere end 18 ton/læs 50kr/ton

             Tillæg for mere end 21 ton/læs 90 kr/ton

 

  •  Små rødder fra genbrugspladser og private haver afregnes som normalt have-park affald.

               Ny pris pr. 1. oktober 2009 .....  150 kr/ton

 

  •  Større rødder fra rydninger m.v. dvs. mimimalt indhold af jord og små pinde.

                Ny pris pr. 1. oktober 2009 .....   40 kr/ton

 

Fælles for levering af alle varetyper er, at der ved indvejning skal indtastes et ordrenummer på vores brovægt. Dette fås ved henvendelse på kontoret telefon 70 20 54 89 eller på mail@komtek.dk

 

Ovenstående priser er gyldige indtil 31. april 2010. Der forbeholdes dog ret til at ændre priserne uden varsel i perioden, såfremt der sker ændringer i priser på brændstof eller biobrændsel.

 

Endvidere har vi gunstige åbningstider nemlig fra 6.15 - 17.00 (fredag dog til 16.00). Vi holder gerne længere åbent, hvis der måtte være behov for at udnytte lastbilernes køretid optimalt. Dette skal dog aftales mindst en dag i forvejen.                          

 

Har I en større rydningsopgave med meget godt træ, giver vi gerne et mere specifikt tilbud, hvor der tages højde for brændværdier m.v.

 

Vi kan også, i samarbejde med en af vore faste vognmænd, tilbyde at sørge for afhentning til en fast turpris. De vognmænd, vi samarbejder med, er vant til at læsse grenaffald og kan normalt pakke 120 m3 løst grenaffald ned i et læs.

 

Vi vil også opfordre til, at I køber en af vore færdigvarer med som returlæs. Resten af året giver vi 20% rabat på alle varer, som er retur på et læs grene. Se listen med prisen på færdigvarer under publikationer og derefter pressemeddelelser.

 

Ønsker I at vide mere eller få et godt tilbud på en specifik opgave, er I velkommen til at kontakte Hans Peter Fyhn på 22 22 25 42 eller Bjarne Larsen på 22 22 25 40.



Tilbage